Som en snegl suser jeg indimellem med en larmende stilhed ud igennem mine tanker og bevæger mig søvndrukkent ud i virkeligheden.

Starter med halen og strækker mine led, uendelig langsomt og folder mig ud.

Da jeg var ung sad jeg ofte om natten og skrev digte og små anekdoter.

Ved august tide åbnede jeg vinduerne så der kunne komme frisk luft ind. Dengang røg jeg cigaretter og luften blev lidt tung til tider.

Ind fløj natsværmere og møl og flaksede rundt om lamperne og generede stilheden og vækkede mig fra dybe drømme.

Som barn elskede jeg de der små vindmøller som sad på en stang, stukket ned i en spand og stod udenfor kioskerne.

Vindmøllerne vækker tanker om sol og weekender på Mols. Når jeg kom med bussen om fredagen stod min farmor og ventede på mig med åbne arme og cyklen klar til gåturen.

Det var tider!